Direktørskifte hos Sundolitt

Efter 22 år som adm. direktør mente Jørgen Hindse det var tid til luftforandring i Sundolitt as i Danmark.
 
Pr. 1. april har Carsten Hoeck således overtaget ledelsen af firmaet. Carsten har været ansat som salgs- og marketingdirektør i Sundolitt as siden august 2007, og kom oprindelig fra en stilling som Business Director i Rockfon A/S, hvor han var ansvarlig for salg og markedsføring af Rockfons loftsystemer i Skandinavien og Tyskland.
 
 
Sundolitt as byder Carsten velkommen og ser frem til et spændende samarbejde.
 
Jørgen Hindse siger ikke helt farvel. Han tiltræder en nyoprettet stilling som Business Development Director i Sunde Group koncernen og fortsætter derudover i en række bestyrelsesposter i Sunde Gruppens selskaber.
 
Sundolitt as takker Jørgen for de mange gode år og ønsker ham held og lykke med de nye udfordringer