Ny isoleringsfabrik

Sundolitt bygger ny isoleringsfabrik

Vi har travlt! Meget travlt! Forbruget af EPS isolering i dansk byggeri er steget meget kraftigt de senere år, og specielt i år er der voldsomt tryk på.
 
De ændringer af bygningsreglementet der trådte i kraft i dette forår, vil betyde at behovet vil stige yderligere.
 
Vi har derfor besluttet af bygge endnu en fabrik i Danmark til produktion af isoleringsprodukter.
 
Fabrikken vil blive etableret i Billund, hvor vi i forvejen producerer EPS emballage, og hvor vi allerede har en stor den af den nødvendige infrastruktur på plads.
 
Vi sigter på at have den nye fabrik i produktion i februar 2007, således at vi er klar til at betjene det forventede store marked, når forårssolen kommer på himlen.