Markedskontrol - CE-mærkning af EPS isoleringsmaterialer

Som det nok er bekendt overvåges markedet for byggevarer løbende, så danske virksomheder og forbrugere har adgang til sunde og sikre byggevarer, handlet i fair konkurrence. Som et led i denne overvågning vil Energistyrelsen i samarbejde med Dansk Standard kontrollere EPS isolering hos forhandlere, byggepladser og producenter i månederne juni/juli 2012.
Kontrollens formål er blandt andet at sikre, at produkterne er korrekt deklarerede og CE mærkede.

CE-mærket findes på Sundolitt’s produkter enten ved labelmærke på emballagen eller ved stempling direkte på produktet. Eksempel på CE-mærke og indhold kan ses på Sundolitts’ hjemmeside under ”Miljø og kvalitet” – se CE-mærket.

I forbindelse med kontrollen, vil det være overvejende sandsynligt, at overensstemmelseserklæringer (deklaration) for de enkelte produkter skal kunne fremvises umiddelbart. Dem finder du let og enkelt på Sundolitt’s hjemmeside under ”Miljø og kvalitet” ”Attester” – se attester.

Som tømmerhandler kan erklæringerne også findes via de enkelte produkter i TUN’s Byggebase.

Vær opmærksom på at erklæringerne er opdelt efter produktionssted. Produktionsstedet fremgår af produktionskode – se produktets mærkning

Er der spørgsmål er I naturligvis altid velkomne til at kontakte vores kundeservice på tlf. 87 27 62 00.