Ny adm. direktør i Sundolitt A/S

Den tidligere produktionschef i Sundolitt A/S igennem 8 år, Henrik Vasylyeva er tiltrådt som
adm. direktør i Sundolitt A/S. Henrik Vasylyeva afløser Karsten Knudsen, som er fratrådt stillingen efter gensidig aftale og i en positiv ånd fra begge parters side.

En virksomhed i vækst
 
Henrik Vasylyeva udtaler om udnævnelsen: “Jeg er glad for udnævnelsen og ser frem til at videreudvikle Sundolitt A/S sammen med vores gode kunder og dedikerede medarbejdere. Byggeaktiviteten i Danmark ser positiv ud for 2016, og med et af de stærkeste produktprogrammer på markedet, som foruden de traditionelle EPS emballage- og isoleringsløsninger, også omfatter XPS til tung konstruktion samt det komplette byggesystem KUB, står vi godt rustet til den fremtidige vækst sammen med vores kunder.”
 
Sundolitt A/S - a business built on air
 
Sundolitt A/S har i mere end 50 år leveret isolering til det danske marked. Sundolitt er del af Sunde Gruppen, som i dag har 17 fabrikker i Norge, Sverige, Danmark, Tyskland, UK og Spanien. Vi prioriterer miljøhensyn højt i udviklingen af vores produktportefølje, og vores værdisæt - ansvarlighed, åbenhed, risikovillighed og troværdighed gennemsyrer virksomheden.
 
 
Kontakt:
Adm. direktør, Henrik Vasylyeva
Tlf.: 7652 0229, mobil: 2752 3223
Mail: heva@sundolitt.com