Sundolitt bygger

Sundolitt Climate+ House efter passivhus-standarder

Nyt byggekoncept for energieffektive enfamiliehuse, hvor EPS for første gang i Danmark udgør isoleringen i hele klimaskærmen: Fundament, terrændæk, ydervægge og tag.

Sundolitt Climate+ House byggekonceptet består af nyudviklede og tidligere anvendte EPS isoleringselementer og -materialer, som gør det muligt at udføre hele klimaskærmen som en ubrudt skal af EPS isolering.
Elementerne i byggesystemet er byggeklodserne KUB®, Sundolitt Funderingssystem® med den såkaldte F-sokkel samt det nye isoleringsprodukt Sundolitt Climate+® - et helt nyt og 20% bedre isolerende EPS materiale.
 
Huset er opført efter ’Passivhus-standarder’ og lever dermed op til fremtidens energisparemål for nye bygninger skitseret i regeringens udspil fra april 2009.
 
Sundolitt Climate+ House er et innovativt bidrag til udviklingen af nye og mere effektive byggeløsninger, som på samme tid kommer udførende, bygherre og miljøet til gavn.

Sundolitt Climate+ House byggekonceptet er det første resultat af Sundolitt’s ændrede strategi fra producent af isoleringsmaterialer til leverandør af komplette byggeløsninger.

Byggeplads Langager 22 i Jægerspris
 
 
 


FAKTA - Nye produkter og byggeløsninger

Sundolitt Climate+ House er et nyt byggekoncept for passiv-enfamiliehuse, hvor EPS for første gang i Danmark udgør isoleringen i hele klimaskærmen: Fundament, terrændæk, ydervægge og tag.

EPS isoleringen i Passivhuset*) består af:

KUB® er et byggesystem udviklet med særlig henblik på anvendelse til grundmure i byggeri på op til flere etager. Selve KUB®-elementet er formstøbt i ekspanderet polystyren og fungerer som et forskallingselement. KUB® stables op som byggeklodser og fyldes med beton. På den måde får man en mur med EPS isolering på begge sider af betonkernen.
 
 
F-sokkel funderingssystem er et komplet isoleringssystem til fundament og terrændæk, hvor der ikke skal graves ud til render, som ved traditionel fundering. F-soklen placeres direkte ovenpå et stabilt gruslag. Det giver rationelle arbejdsprocesser og betyder således forbrug af markant færre arbejdstimer. F-sokkel funderingssystemet fjerner desuden de kuldebroer, der normalt opstår ved skillevægge på traditionel fundering. Isoleringspladernes bæreevne betyder nemlig, at det ikke er nødvendigt at etablere selvstændige fundamenter under ikke bærende skillevægge.
 
 
Sundolitt Climate+® er en videreudvikling af det hvide EPS, hvor råvaren – polystyrenperler – er tilsat grafit. Grafitten reflekterer og absorberer infrarød varmestråling, som hidtil anvendte isoleringsmaterialer har haft svært ved at håndtere. Reduktionen af varmetabet fra den infrarøde varmestråling betyder, at Sundolitt Climate+ totalt set isolerer 20% bedre end andre kendte isoleringsmaterialer.

*) Passivhus standarder

1. Energibehov til rumopvarmning for at holde en temperatur på 20º C max. 15 kWh/m²/år
2. Lufttæthed ved tryktest 50 Pa Max. 0,6 h-1
3. Primært energiforbrug - inkl. opvarming af rum og vand samt alt el max. 120 kWh/m²/år

Kilde: www.passivhus.dk