Sundolitt Trinlydsdæmpning

- effektiv trinlydsdæmpende underlag for flydegulve

Trin lyd OWI 1.jpg

OWI Gulve ApS anvender Sundolitt Trinlydsdæmpning
på Skejby Sygehus

Henning Ove Sørensen, Seniorrådgiver ved OWI Gulve ApS er godt tilfreds med at handle med Sundolitt. Han udtaler: ”Der er en god service, de leverer til tiden og løsningerne er gode.”

Sundolitt Trinlydsdæmpning økonomisk attraktiv

OWI Gulve ApS har valgt Sundolitt Trinlydsdæmpning til det nye psykiatriske hospital på Skejby Sygehus i Aarhus fordi det er en økonomisk attraktiv løsning. Løsningen er anvendt på rigtig mange andre af OWI Gulve’s projekter, og Henning Ove Sørensen udtaler: ”Vi har et fint samarbejde med Sundolitt og er godt tilfredse med deres leverancer.”

Trinlyd OWI 2.jpgTrinlyd OWI 3.jpg








Ideelt til store flader

Sundolitt Trinlydsdæmpning består af mekanisk blødgjorte Sundolitt plader. Pladernes normalt meget hårde struktur er ændret og trykstyrken reduceret. Derved opnås en større affjedring og trinlydsdæmpende egenskaber, ligesom etageadskillelsens luftlydsisolation forbedres.

Med Sundolitt Trinlydsdæmpning som underlag for et flydegulv, får man et ægte svømmende gulv med stor trinlydsdæmpning. Konstruktionen kan anvendes steder med behov for robuste løsninger, og man undgår utilsigtede sammenstøbninger, som normalt er et lydteknisk problem.

Løsningen anvendes sammen med en tung svømmende plade af anhydrit, flydemørtel eller armeret beton (ca.70 kg/m2), og gulvbelægningen på den færdige konstruktion kan senere ændres uden, man risikerer trinlydsproblemer. Den aktuelle trinlydsdæmpning afhænger af pladens tykkelse og af pladens kvalitet. Trinlydsdæmpning DeltaLw er normalt 26-30 DB.

Læs mere om Sundolitt Trinlydsplader, link: Sundolitt Trinlydsplade

For yderligere information kontakt Sundolitt Kundeservice på 7011 1020.