Klima- og byggevenlig løsning

Nyt energieffektivt byggesystem fra Sundolitt betyder kortere byggetid. Samtidig yder det et positivt bidrag til CO2 regnskabet og sikrer beboerne et rigtigt godt indeklima.

Alle er enige om, at CO2-udledningen skal mindskes for at løse klodens klimaproblemer. For at nå de ønskede energi- og klimamål skal vi blive bedre til at anvende energien mere effektivt.

Det gælder således også i byggeriet, hvor energiforbruget i dag udgør ca. 40 pct. af vores samlede energiforbrug.

Sundolitt Climate+ House er et eksempel på nytænkning i opførelse af det traditionelle enfamiliehus i en energieffektiv og bæredygtig udgave.

Huset vil yde et positivt bidrag til CO2 regnskabet, og indeklimaet vil samtidig gøre huset til et attraktivt valg for familien, der står foran den sandsynligvis største investering i livet.