Solafskærmning

Sundolitt Climate+ House - syd/vestvendt terrasse

Bæredygtig bambus sikrer mod for meget solvarme og skaber variation på facaden

Bambusespalieret og de lette udhæng fungerer som solafskærmning på den vestvendte stuefacade. En vigtig funktion, da passivhuset er så velisoleret, at der er brug for udvendig afskærmning mod solens direkte stråler for at undgå overophedning.
 
Den lodrette solafskærmning aktiveres enkelte steder automatisk via sensorer.
 
Valget af bambusespalier får huset til at fremstå åbent og imødekommende, og samtidig er det en bæredygtig løsning. 

Læs mere om ’Bæredygtig bambus’ her.

På syd- og vestfacaden benyttes bambussen til de vandretliggende udhæng. Det skaber variation i facaden og danner et udendørs opholdsrum langs den solrige facade. Disse udhæng vil med tiden være præget af den grønne beplantning som et let, levende og grønt tag.

Den hvidpudsede facade vil fremstå tydeligt bag det lette espalier og vil komme til syne de steder, hvor espalieret kører foran vinduespartierne for at skærme mod solen.

Solafskærmningen på husets øvrige vinduespartier sker med traditionelle screens.