Nye fødevareemballager

Den positive udvikling i salget af fødevareemballager har medført nogle ønsker fra vore kunder i retning af flere varianter af kasser.

Derfor har Sunpack udviklet en komplet serie i kasser med ydermålene 400x300 mm. Kasserne produceres i tre højder; 140, 230 og 330 mm højde samt i to godstykkelser, henholdsvis 20 og 30 mm. Kasserne i 30 mm er specielt designet til brug, hvor man distribuerer fødevarer direkte til forbrugerne, idet isoleringsevnen her kan matche de krav, der er til den ubrudte kølekæde for distribution af ferske fødevarer (kød, fisk, pålæg etc.). Emballagerne er naturligvis, som de øvrige EPS produkter, godkendte til direkte kontakt med fødevarer, og vor elite-smiley fra fødevarekontrollen omfatter vores fabrikker i både Billund og Brønderslev.

Sammenholdt med det øvrige sortiment i fødevareemballager og fiskekasser, vil det derfor næsten altid være muligt at finde den rette emballage til fødevarer hos Sunpack.
 
Se de nye kasser her.