Sundolitt logoSundolitt logo
Dronefoto af en villa i Smørum tegnet af Martin Kallesø arkitekt og gjort mulig af Sundolitt funderingselementerDronefoto af en villa i Smørum tegnet af Martin Kallesø arkitekt og gjort mulig af Sundolitt funderingselementer
Dronefoto af en villa i Smørum tegnet af Martin Kallesø arkitekt og gjort mulig af Sundolitt funderingselementerDronefoto af en villa i Smørum tegnet af Martin Kallesø arkitekt og gjort mulig af Sundolitt funderingselementer

Sundolitt fundering gjorde entreprenørens byggetid kortere

Funderingsprodukter fra Sundolitt var afgørende for både arkitektens visioner og entreprenørens proces

Fundamentets byggetid blev forkortet, da Arkitekt MAA Martin Kallesø valgte Sundolitt Grøn Standard fundamenter til et enfamilieshus i Smørum. Entreprenøren fik optimeret sin arbejdsgang på byggepladsen – og huset fik store vinduespartier, uden udfordringer fra energiberegninger.

Fordi huset er opført med Sundolitt Grøn Standard fundament, der består af 98% luft og 2% genanvendeligt polystyren, kan lyset nu frit strømme ind i det 248 m2 familiehus fra husets gårdrum, der er husets omdrejningspunkt.

Med lyset i centrum og Grøn Standard som fundament skabte arkitekten således en moderne fortolkning af de omkringliggende gamle gårde – hans arkitektoniske vision.

Husets fundament af Grøn Standard var hurtigt for entreprenøren at lægge. Grøn Standard funderingen sikrer en effektiv isolering, og giver muligheder for etablering af usædvanligt store vinduespartier, der skaber transparens i boligen ved at koble inderum med uderum. Vinduespartier, der sædvanligvis vil være udfordret af energiramme beregninger og byggereglementer.

Ønsket om bæredygtige enfamilies huse har ramt familien Danmark – og Sundolitt Grøn Standard fundamentet giver rig mulighed for at kombinere arkitektoniske visioner med en effektiv byggeproces til fordel for både entreprenør og bygherre.

Nemt at håndtere for entreprenøren

I forbindelse med det nyopførte enfamilies hus, fortæller Arkitekt MAA, Martin Kallesø:

"I forbindelse med projekteringen af tegnestuens enfamiliehus-projekt i Smørum faldt mit valg ret hurtigt og nemt på Grøn Standard fundament. Det er der flere årsager til. Dels indså jeg hurtigt at Grøn Standard var nemt at håndtere for entreprenøren grundet den lette vægt dels betød den lette vægt en mere effektiv arbejdsdag for håndværkerne og ikke mindst en ret kort byggeperiode med hensyn til opbygning af fundamentet. Derudover var der naturligvis den mest indlysende årsag, at Grøn Standard tillod mig at arbejde med meget store vinduespartier i husets gårdhave, som er hele husets omdrejningspunkt - uden at det gav mig udfordringer med varmetab. At Grøn Standard ydermere reducerer CO2 aftrykket med flere tons til sammenligning med et mere traditionelt parcelhus er jo kun en fordel."

Beregninger foretaget af et rådgivende ingeniørfirma viser, at et større dansk typehusfirma alene ved valg af Grøn Standard fundering kan spare klimaet for godt 2.900 tons CO2 om året.

Cookies og privatliv – Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for at holde siden sikker og velfungerende. Andre kan være med til at give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du trykker "accepter", giver du samtykke til brug af alle vores cookies. Læs mere.