Sundolitt logoSundolitt logo

Sundolitt lancerer gulvvarmeløsningen HeatFeet

Sundolitt har overtaget gulvvarmeløsningen HeatFeet. Dermed kan Sundolitt nu tilbyde en komplet portefølje af gulvvarmeløsninger.

Sundolitt producerer i forvejen EPS-plader til udlægning af gulvvarme i lette terrændæk. Med HeatFeet kan Sundolitt nu tilbyde en af markedets bedste løsninger til terrændæk med beton. I forbindelse med overtagelsen har Sundolitt ansat HeatFeets udvikler og tidligere indehaver, Johnny Meter.

“Jeg er sikker på, både HeatFeet og Johnny Meter vil komme vores kunder til gode. Nu kan vi sikre dem en meget attraktiv gulvvarmeløsning til terrændæk og etagebyggeri med sparring fra ham, der ved mest om den,” siger Henrik Vasylyeva, adm. direktør i Sundolitt Danmark.

Aftalen kom allerede på plads før sommerferien, og Sundolitt er nu klar til at producere lige så mange gulvplader, som kunderne har brug for.

Johnny Meter (tv) og Sundolitts adm. direktør, Henrik Vasylyeva, viser HeatFeet-pladen.

Johnny Meter til venstre og Henrik Vasylyeva viser HeatFeet gulvvarmepladenJohnny Meter til venstre og Henrik Vasylyeva viser HeatFeet gulvvarmepladen

Hurtig udlægning, sparet beton og kort reaktionstid

HeatFeet-pladen er en gennemtænkt løsning, som både letter montagen, mindsker spild og giver et solidt slutresultat.

Efter et helt liv i byggebranchen – først som murer, så byggetekniker og senest som sælger – lancerede Johnny Meter gulvvarmesystemet i 2021. Omdrejningspunktet er den specialdesignede knopplade til gulvvarmeslanger.

Bagsiden af pladen er mærket af med mål, så man let kan skære til og bruge mest muligt af pladerne på det samme gulv. Det minimale spild kan som alt andet EPS returneres til 100 % genanvendelse.

HeatFeet er kendetegnet ved sine knopper med fordybninger i toppen. Knopperne holder slangerne i en lav byggehøjde, som giver en samlet vægt omkring 56 kilo per kvadratmeter efter støbning. Det tynde slidlag fordeles over de specialdesignede knopper, så der kun opstår minimale og ubetydelige svindrevner. Den lave mængde fugt giver hurtig optørring, ligesom det tynde slidlag er hurtigt at varme op.

Cookies og privatliv – Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for at holde siden sikker og velfungerende. Andre kan være med til at give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du trykker "accepter", giver du samtykke til brug af alle vores cookies. Læs mere.